Ellen G. White—Myten og Sandheden

1A - Forord og kort historik

af Å. Kaspersen

Bibelen og Profetiens ånd" er et velkendt begreb blandt syvendedags-adventister, og med "Profetiens ånd" mener de Ellen G. White og hendes skrifter.

Det er ikke at tage munden for fuld at hævde, at uden Ellen G. Whites indflydelse ville Syvendedags-adventistsamfundet næppe have eksisteret -- i hvert fald ikke som vi kender det.

Ellen Gould Harmon blev født den 26. november 1827 og døde den 16. juli 1915 i den høje alder af 87 år. I december 1844 begyndte hun at få syner, og frem til 1884 skal hun ifølge hendes barnebarn Arthur White have erfaret ca. to tusind syner. Efter 1884 og frem til sin død havde hun hovedsagelig "profetiske drømme" om natten.

Den 30. august 1846 giftede Ellen Gould Harmon sig 19 år gammel med James White, som var seks år ældre. Dette var mindre end et år efter at James offentligt havde irettesat to tidligere venner for at have giftet sig, og på den måde "fornægtet deres tro [på den lukkede dør]" (Day Star, 11. oktober 1845). Ægteparret White deltog i de påfølgende år aktivt i dannelsen af den tidlige adventkirke, godt understøttet af EGWs syner.

Ved sin død i 1915 efterlod hun 24 bøger, 4600 artikler, over 200 traktater, 6000 manuskripter og 40 000 maskinskrevne sider. I dag, over firs år efter hendes død, er antallet af bøger udgivet under hendes navn vokset til over tres.

Det er blevet hævdet, at EGW i alt skrev omkring 25 millioner ord; at alt dette stof er EGWs eget, og at intet af det er i strid med Guds ord. Dette er stærke påstande, som de fleste, undertegnede inkluderet, har godtaget uden videre. Der har manglet ædle berøere som ved egne undersøgelser har underlagt Ellen G. Whites skrifter den bibelske test. Årsagen er vel, at man uden videre godtog det billede af sin profet, som var en del af den adventistiske opdragelse. Dermed var der ikke behov for nærmere prøvelse. Alle brikker var på plads.

Der burde ikke være dissens om, at Bibelen er den afgørende autoritet, alt andet som gør krav på guddommelig inspiration skal prøves med. Adventister prøver andre "profeter" med Guds Ord, men ønsker ikke at bringe deres egen profet under Bibelens søgelys. Ikke-adventister tester Ellen G. White med Bibelen, men vil heller ikke eksaminere deres egen profet -- hvis de har nogen -- med Guds Ord. Ved konfrontation hævder begge grupper kategorisk, at "der er ingen disharmoni, det kommer bare an på, hvordan du læser".

Der er en række adventister, som op gennem årene har stået frem som ædle berøere og underlagt Ellen G. White den bibelske test. De fik hverken tak eller belønning for deres opdagelser, men blev af profetinden erklæret for at være inspireret af sataniske/spiritistiske redskaber. Behandlingen af A.F. Ballenger er et godt eksempel. Flere blev udstødt af Adventistsamfundet, fordi de "forsvarede kættersk lære", som det hed. Det samme gælder medlemmer af andre trossamfund/sekter, som har prøvet deres "profeter" og læresætninger med Guds Ord og fundet, at store dele af propagandaen ikke stemmer med virkeligheden.

Dette hæfte er beregnet for den ædle berøer. Mange vil tage anstød, mens andre, som er af et ædlere sind, vil tænke igennem det, de har læst. Hensigten er at komme med saglige og faktiske oplysninger og dokumentation om profetinden, som ledelsen i Adventistsamfundet af forskellige årsager har holdt skjult for græsrødderne i menigheden. Noget af den information, som efterhånden er lækket ud, havde selv mange ledere ikke kendskab til. I lang tid har The White Estate fortiet både for lægmand og lærd en række besværlige ting om både Ellen G. White og de fundamentale læresætninger. Det var vigtigt at opretholde glansbilledet af sin profet og af pionertiden.

Det er påtrængende, at disse ting, som er blevet skjult i mørket, og som belyser både EGW og adventismen fra nye og overraskende vinkler, nu bliver bragt frem i lyset. Dermed kan den enkelte vurdere fundamentet, han står på, og forsikre sig om, at han bygger sin tro på den rette grundvold, som er Jesus og hans Ord.