Ellen G. White—Myten og Sandheden

17 - Undergravning

af Å. Kaspersen

Ellen White siger ved flere lejligheder at i endens tid ville der dukke op personer som ville prøve at rive omkuld adventismens grundpiller og skabe vantro overfor vidnesbyrdene. De mest kendte af disse udtalelser er som følger:

Der er mange af vort folk som ikke fatter hvor solidt grundvolden for vor tro er blevet lagt. . . .Hvilken indflydelse er det som leder personer på dette stadium af vor historie til at virke på en fordækt, kraftig måde for at rive grundvolden ned for vor tro -- den grundvold som blev lagt ved begyndelsen af vort arbejde ved studium af Guds ord under bøn, og ved åbenbaringer? (Selected Messages, bd. 1, s. 206-207. Fremhævelser tilføjet).

På denne tid ønsker Gud at hans værk skal få nyt liv. Satan ser dette, og han er fast bestemt på at hindre det. Han ved at hvis han kan bedrage folk som bekender at tro på den nuværende sandhed [og få dem til at tro] at Herren har til hensigt at fjerne de gamle landemærker for sit folk, noget de bør afvise på det mest bestemte, da triumferer han over det bedrag han har fået dem ind i (Counsels to Writers and Editors, s. 31. Fremhævelser tilføjet).

Når Guds kraft bevidner hvad der er sandhed, vil den sandhed stå som sandhed til evig tid. Man må ikke nære nogen eftertanker som er i strid med det lys Gud har givet. Der vil stå frem personer med bibeltolkninger som for dem er sandhed, men som ikke er det. Sandheden for denne tid har Gud givet os som en grundvold for vor tro. Han har selv lært os hvad der er sandhed. Der vil stå frem en, og endnu en, med nyt lys som er i strid med det lys Gud har givet under Den Helligånds kraft (samme, s. 32. Fremhævelser tilføjet).

Vi skal ikke høre på sådanne som kommer med et budskab som er i strid med de specielle punkter i vor tro. De samler sammen en hob skriftsteder og hober dem op som beviser for deres såkaldte teorier. Dette er blevet gjort igen og igen de sidste halvtreds år. Og mens Skrifterne er Guds ord, og bør respekteres, vil det være et stort fejlgreb at gøre brug af dem på en måde som flytter en eneste pille fra den grundvold Gud har opretholdt disse halvtreds år (samme, s. 32. Fremhævelser tilføjet).

Ikke et eneste sandhedspunkt som har gjort syvendedags-adventister til det de er, må svækkes. Vi har de gamle landemærker af sandhed, erfaring og pligt, og vi må forsvare vore principper i fuld åbenhed for verden (samme, s. 52-53. Fremhævelser tilføjet).

I fremtiden vil der opstå bedrag af alle slags, og vi ønsker solidt grund under fødderne. Vi ønsker solide piller for bygningen. Ikke en eneste nagle må fjernes fra det Gud har grundfæstet. Fjenden vil komme med falske teorier, som f.eks. læren om at der ikke er nogen helligdom. Dette er et af de punkter hvor der vil ske et frafald fra troen (samme, s. 53. Fremhævelser tilføjet).

Satan prøver hele tiden at komme med det falske. Satans allersidste bedrag vil blive at ødelægge virkningen af Guds Ånds vidnesbyrd. 'Uden åbenbaring bliver folket tøjlesløst' (Ord. 29,18). Satan vil virke på snedig vis, på forskellige måder og ved forskellige redskaber for at svække Guds sidste folks tro på det sande vidnesbyrd.

Der vil blive tændt et had mod vidnesbyrdene som er satanisk. Satans virksomhed vil gå ud på at svække menighedens tro på dem af denne årsag: Satan får ikke så klar bane til at komme med sine bedrag og binde sjæle fast i sine vildfarelser hvis advarslerne, irettesættelserne og rådene til Guds Ånd bliver agtet på (Selected Messages, bd. 1, s. 48. Fremhævelser tilføjet).

Dette er et udpluk af udtalelser fra Ellen White om adventbudskabet og vidnesbyrdene. Der er utallige andre udtalelser som går i samme spor.

Hvad skal man sige om dette? Det er galt at bruge Bibelen til at imødegå adventismens grundpiller, siger EGW: Vi skal ikke høre på sådanne som kommer med et budskab som er i strid med de specielle punkter i vor tro. De samler sammen en hob skriftsteder og hober dem op som beviser for deres såkaldte teorier. Dette er blevet gjort igen og igen de sidste halvtreds år. Og mens Skrifterne er Guds Ord, og bør respekteres, vil det være et stort fejlgreb at gøre brug af dem på en måde som flytter en eneste pille fra den grundvold Gud har opretholdt disse halvtreds år. Det bliver med andre ord en konfrontation mellem Bibelen og adventismen. Det Ellen White prøver at sige, er at hvis Bibelen efter et grundigt studium ikke harmonerer med adventbudskabet, skal man vælge adventbudskabet, og ikke Bibelen. Hun tager selvfølgelig for givet at adventbudskabet harmonerer med Bibelen, men hvis det ikke gør det, har adventbudskabet førsteprioritet, og ikke Bibelen. Selv en hob af skriftsteder som imødegår adventismens grundvold har ingen værdi. Man bør respektere Guds ord, siger EGW, men hvis man gør brug af Bibelen til at flytte en pille fra adventbudskabet, er dette et stort fejlgreb.

Dette er kultisme, hverken mere eller mindre. Det er et uomgængeligt faktum at store dele af adventbudskabet ikke harmonerer med Guds ord, noget enhver objektiv sandhedssøger hurtigt vil finde ud af ved selvsyn. Den fordomsfulde adventist vil naturligvis ikke se det sådan; han tolker ellers klare skriftsteder og læser dem både isoleret, ude af sammenhæng og sætter dem ind på gale steder for at få dem til at passe med barneundervisningen. Dette er for øvrigt ikke specielt for adventister. Alle sekter bruger Bibelen på en sådan måde for at støtte op om særegne teorier.

Der er derfor ingen grund til at bekymre sig om ovenstående citater. Hvis pilarene ikke harmonerer med Guds ord, så lad dem fare! Bibelen skal have det sidste ord, ikke adventbudskabet -- og underforstået: Ellen White. Hvis hendes skrifter ikke harmonerer med Guds ord, lad også dem fare! Det er Bibelen, og Bibelen alene som er grundlaget for al doktrin. Ifølge EGW vil Gud have et folk på jorden som holder sig til Bibelen og Bibelen alene som grundlag for alle doktriner. Der er med andre ord ikke plads til Ellen Whites skrifter her. Det er ikke Bibelen og Profetiens ånd, sådan som en række nidkære historiske adventister proklamerer til de bliver ganske så ophidsede. Det er Bibelen alene.

Når du støder på sådanne som stiller spørgsmål med hensyn til vidnesbyrdene, finder fejl ved dem og prøver at drage andre bort fra deres indflydelse, da skal du vide at Gud ikke virker gennem sådanne personer. Det er en helt anden ånd (Selected Messages, bd. 1, s. 45. Fremhævelser tilføjet).

Når det beviseligt er ting i vidnesbyrdene og i andre af EGWs bøger som helt klart er forkerte og ikke er i tråd med Bibelen og fakta -- og der er mængder af sådanne tilfælde -- skal Bibelen og fakta være målestokken, ikke EGWs ord. For øvrigt: Mine kære! Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne om de er af Gud! For mange falske profeter er gået ud i verden (1 Joh 4,1). Den samme åndsprøve gælder for Ellen Gould White og hendes skrifter.

Det er Satans plan at svække troen på Guds folk med hensyn til vidnesbyrdene. Satan ved hvordan han skal komme med sine angreb. Han arbejder for at skabe misundelse og utilfredshed mod dem som står i spidsen for værket. Der bliver tvivlet på gaverne, som efterpå selvfølgelig har ringe vægt, og undervisningen som er givet gennem synerne bliver negligeret. Derefter følger tvivl med hensyn til de vigtige punkter i vor tro, pilarene for vort standpunkt, derefter følger tvivl med hensyn til De hellige skrifter, og så går vejen ned mod fortabelse. Når man begynder at tvivle på vidnesbyrdene, som man engang troede på, ved Satan at de bedragne ikke vil stoppe der, og han fordobler sine anstrengelser til han kaster dem ud i åbent oprør, som bliver ulægeligt og ender i ødelæggelse (Testimonies, bd. 5, s. 672. Fremhævelser tilføjet).

Hvordan vil du harmonere denne udtalelse med følgende citat fra samme forfatter:

Men Gud vil have et folk på jorden som opretholder Bibelen, og Bibelen alene, som grundlag for alle doktriner og reformer (Spirit of Prophecy, bd. 4, s. 413. Fremhævelser tilføjet. Dette er 1884-udgaven af The Great Controversy).

Dette tror vi fuldt og fast. Men selv om EGW viser til Bibelen som den eneste rettesnor, og opfordrer til personligt bibelstudie, siger hun videre mellem linjerne i mange af ovenstående udtalelser at resultaterne af vort bibelstudie skal bringes i harmoni med hendes skrifter og de doktriner hendes skrifter støtter op om, selv om de ikke kan forsvares fra Bibelen. Fra et sådant standsted har et personligt bibelstudie ringe eller ingen værdi. Studer din Bibel, men bring konklusionerne i harmoni med mine skrifter!

Ellen White hævder følgende:

1. Først begynder man at tvivle på vidnesbyrdene til Ellen White.

2. Derefter begynder man at tvivle på de vigtige punkter i adventisternes tro og lære.

3. Derefter begynder man at tvivle på Bibelen, og så går vejen ned mod fortabelse.

Dette er ikke Bibelen og Bibelen alene. Det er Ellen White først, derefter Bibelen. Du har her to udtalelser som er i strid med hinanden.

Der er enkelte adventister som mener at man ved at rette anklager mod Ellen Whites skrifter, automatisk retter anklager mod Bibelen. Dette er konsekvensen af at hævde at hendes skrifter står på samme niveau som Bibelen, noget Ellen White selv har udtalt mellem linjerne at de gør. Altså står og falder vidnesbyrdene og Bibelen sammen. Dette yderligtgående syn, som selvfølgelig ikke støttes af Guds ord, driver adventister bort fra Bibelen hvis de begynder at tvivle på Ellen Whites skrifter -- de vil da automatisk begynde at tvivle på Bibelen. Fra en sådan vinkling kan der være en aldeles lille sandhed i ovennævnte citat fra EGW, men den er betinget af at personen som begynder at tvivle, på forhånd deler det yderligtgående syn at Bibelen og vidnesbyrdene står og falder sammen.

Dette er ekstrem, kultisk fanatisme som heldigvis ikke finder støtte i Skriften. Men der er enkelte adventister i den ultra-nidkære, ultrakonservative Ellen White-fløj som faktisk hævder et sådant syn.

Lad os se nogle kolde fakta i øjnene:

Det er helt på det rene at der er mange falske syner af Ellen White. Det er også helt på det rene at der er mange selvmodsigelser og absurditeter i hendes skrifter, og ting som ikke kan forsvares fra Skriften. Det er helt på det rene at der er mange falske vidnesbyrd, som har anklaget navngivne personer for ting de slet ikke havde gjort. Dette er i åbenbar strid med det niende Guds bud.

Når man begynder at tvivle på disse ting, vil man, ifølge EGW begynde at tvivle på de centrale trospunkter i adventismen. Dette er selvfølgelig en logisk konsekvens af førstnævnte, da Ellen Whites syner og bøger så stærkt støtter disse centrale trospunkter. Det er et lige uomgængeligt faktum at mange af disse centrale trospunkter ikke kan forsvares ud fra Bibelen, f.eks. 1844, Den undersøgende dom, begivenhederne omkring Jesu andet komme, muligvis tilstanden i de tusind år, de fleste profetiske tolkninger etc. Også det mest centrale punkt: adventisternes helligdomslære, kan der stilles et stort spørgsmålstegn ved, når man læser Bibelen sådan som den står. Dette punkt er for øvrigt bundet op på årstallet 1844 og den ubibelske lære om Den undersøgende dom.

Derefter begynder man at tvivle på Bibelen, siger hun. Dette er en stærk udtalelse som utvivlsomt gælder visse yderligtgående personer som nævnt ovenfor -- ikke normale, saglige sandhedssøgere. Der var mange adventistpionerer som efter nøjere studium stillede spørgsmål både ved Ellen White og centrale punkter i adventismen. De forlod adventisterne, men holdt fast på Bibelen, som var blevet mere kær for dem end nogensinde, til deres dødsdag. Denne udtalelse af Ellen White må man tage med store kniber salt. Selvfølgelig kan en og anden have faldet totalt fra og gået ud i verden som ateister, men sådanne tilfælde må ikke generaliseres. Sådant finder man i alle kristne miljøer, med eller uden Ellen White. Hvis man giver afkald på Guds ord efter at have stillet spørgsmål om Ellen Whites syner og vidnesbyrd, er dette et klart tegn på at man ikke har bygget på den rette grundvold. Man har bygget sin frelse og sin grundvold på Ellen White, og når hun falder, falder hele deres trossystem i biter. Dette er hundrede procent sekterisme.

Hvad skal man bygge sin tro på? Ifølge Ellen White er det hendes skrifter, for det er disse som efter hendes egne ord står som et værn mod at tvivle på Guds ord. Begynder man at stille spørgsmål ved hendes skrifter, begynder man derefter at tvivle på Bibelen. Er da Bibelens troværdighed afhængig af Ellen White? Denne ubibelske påstand må vi tilbagevise på det stærkeste.

Vi tror fuldt og fast at Bibelen, og Bibelen alene, er den eneste ufejlbarlige rettesnor for alle doktriner og alle reformer. Ved at holde sig til Guds ord alene, vil man stå på sikker grund.

Det er også slående at Ellen White betragter sin virksomhed og sine skrifter som alt eller intet:

Min gerning de sidste tredive år bærer enten Guds stempel eller fjendens stempel. Der er ikke noget midt i mellem her. Enten er vidnesbyrdene fra Guds Ånd eller fra djævelen (Testimonies, bd. 5, s. 671. Fremhævelser tilføjet).

Om sine vidnesbyrd siger hun:

Hvis vidnesbyrdene ikke taler i overensstemmelse med Guds ord, så forkast dem. Kristus og Belial kan ikke forenes (Testimonies, bd. 5, s. 691. Fremhævelser tilføjet).

Dette var stærke udtalelser. Hvad skal vi da sige om de mange falske syner, falske vidnesbyrd, falske drømme, selvmodsigelser, etc. som bærer Ellen Whites navn? Hvad med al den uærlige plagiering? Hun vil ikke have noget balanceret syn på sagen, men kræver at man enten godtager hende totalt eller forkaster hende totalt. Det er enten Gud eller djævelen, siger hun.

Som vi har set, stammer store dele af Ellen Whites litterære produktion, fra de første år af adventismen til hendes død i 1915, fra andre forfattere. Der er meget godt stof her, og forfatterne af bøger som Night Scenes in the Bible, The Great Teacher etc., som Ellen White lånte så meget stof fra, var sikkert inspireret. Men de fik deres inspiration fra Guds Ord.

Der er ingen sjælefordærvende lære som fører til fortabelse i Ellen Whites skrifter. Derfor er det vel rigtigere at sige at EGWs skrifter hverken var fra Gud, i den forstand at de var baseret på syner, drømme og åbenbaringer, eller fra djævelen. De var af menneskelig oprindelse, baseret på menneskers studium af Guds ord. Der er mange fejlagtige tolkninger i hendes skrifter. Tolkninger hun hentede fra andre adventistpionerer som også fejlfortolkede Guds ord. Dette viser klart at hendes skrifter ikke er baseret på direkte åbenbaringer. De falske syner etc. kommer formentligt under samme kategori. Dette er i hvert fald min opfattelse. De var ikke syner -- hverken af Gud eller djævelen -- men stammede fra nervøse lidelser. Problemet er at EGW bortforklarede eller benægtede alle de tilfælde hvor hun beviseligt havde taget fejl.

Prøv alt, og hold fast på det gode (1 Tess. 5,21). Dette er selvfølgelig inspirerede ord som også skal anvendes på Ellen Whites skrifter. Det som er i harmoni med Bibelen, får man holde fast på, og det som hverken er i harmoni med Bibelen, fakta eller almindelig, sund fornuft, får man vrake. EGW har skrevet gode ting, det samme har andre kristne forfattere. Der skal alligevel ikke gøres overdrevne krav med hensyn til de skrifter som går under Ellen Whites navn.

Når vi prøver hendes skrifter med Bibelen, og finder at ting der ikke stemmer med Den hellige bog, bliver mange skræmt af ovenstående udtalelser. Men det skal vi alligevel ikke være bange for. Bibelen siger:

Når det ord profeten taler i Herrens navn, ikke sker og ikke går i opfyldelse, da er det et ord som Herren ikke har talt. Det er et ord som profeten i overmod har vovet at tale, og du skal ikke være bange for ham (5 Mos 18,22).

Dette gælder betingelsesløse profetier, ikke profetier som er betinget, f.eks. af lydighed eller omvendelse, sådan som tilfældet var med Jonas' profeti om Ninive. Jonas' profeti gik ikke i opfyldelse, og alligevel var han en Guds profet. Profetien havde gået i opfyldelse hvis ikke folket i Ninive havde omvendt sig.

Flere af Ellen Whites betingelsesløse profetier gik ikke i opfyldelse, der var mange falske budskaber, falske syner og falske vidnesbyrd. Noget af det EGW skriver er i strid med Bibelen. Derfor skal vi ikke være bange for hende. Hun har ikke bestået den bibelske prøve på en ægte Guds profet.